Man - fre 8:00 - 16:00 (+45) 20 63 06 28 mail@signemiranda.dk Vestergade 59, st., DK-8900 Randes C
Sansemotorik er et udtryk for samarbejdet mellem vores sanser og vores bevægelser (motorik betyder bevægelse). Når vi bevæger os, sker det i et konstant samarbejde mellem sanser, hjerne og motorik, hvor vores sansenervebaner sender besked op gennem rygmarven til hjernen.
Her kan sanseindtryk i første omgang hæmmes eller fremmes, alt efter om vi skal reagere her og nu på dem. Dette sker i hjernestammen. Herefter sendes de fremmende sanseinput op til hjernen, hvor de organiseres til en meningsfuldhed, og der sendes så besked ud til kroppen via de motoriske nervebaner om, at "nu skal du strække din arm for at gribe bolden", eller "nu skal du genvinde balancen, ellers falder du".
Sansemotoriske aktiviteter er legeaktiviteter, hvor du bevidst arbejder med at stimulere sanserne for at forhindre forstyrrelser heraf eller forbedre sansernes funktion. Sansemotoriske aktiviteter planlægges også efter barnets motoriske udviklingstrin for at sikre, at barnets motoriske udvikling følger normaludviklingen.
Hos nogle børn kan det være relevant at gå tilbage til tidligere motoriske udviklingstrin, hvis de er udfordret motorisk eller ikke er motorisk alderssvarende. I sansemotoriske aktiviteter indgår altså de 3 primære sanser: Følesansen, Vestibulærsansen (en del af balancen) og den Proprioceptive sans (Muskel- og ledsans, stillingssansen), samt viden om de motoriske udviklingstrin.
Når et barn reagerer anderledes end sine jævnaldrende på sanseinput, og man som voksen undrer sig over, at barnets adfærd ikke stemmer overens med situationen, kan der være tale om sansemotoriske udfordringer. Barnet prøver at fortælle med sin uhensigtsmæssige adfærd, at "der er noget, som driller mig!".
Ovenstående er de mere uklare symptomer på sansemotoriske udfordringer.
De mere tydelige kan være, at barnet falder, løber ukordineret og uden egen rytme, eller går senere end når det er 1½ år.
De førstnævnte symptomer er noget, man skal være opmærksom på, fordi disse børn kan nemt komme til at føle sig forkerte og kan blive udskældte, fordi voksne og børn omkring dem reagerer på adfærden. Vi SKAL som voksne omkring barnet være nysgerrige på at undersøge, hvad der ligger BAGVED adfærden, for barnet har ikke sprog til at fortælle om de kropsoplevelser, der driller.
En forstyrrelse af følesansen kan opleves som en ekstra kildenhed eller en overfølsomhed over for føleindtryk, som for andre opleves som en ganske almindelig fornemmelse, men for barnet med forstyrrelse af følesansen kan det i stedet opleves som en kradsen eller et slag. Det kan også være et barn, som kan blive helt panisk over tøjmærket i nakken eller beklædning af bestemte stoffer. Eller det kan være et barn, som nærmest forsøger at kravle "ind under huden" på den voksne, som barnet sidder på skødet af.
De kaldes for de primære sanser, fordi de udvikles meget tidligt i fostertilværelsen (fra 7. uge, hvor fostret er på størrelse med et blåbær, og indtil 10. uge, hvor fostret er på størrelse med en oliven). De er grundlaget for al motorisk udvikling, fordi de samarbejder med hjernen og derfor gør sanseintegration mulig.
Følesansen har modtagere/receptorer i hud og slimhinder. Vi har flest følemodtagere omkring mund, hænder og fødder, og vi har flere følemodtagere på forsiden af kroppen end på bagsiden.
Vestibulær sans sidder i det indre øre og har 3 buegange, hvori der flyder en tyk væske. På væggene af buegangene sidder der nogle små fimrehår, som den tykke væske skubber til hver gang, vi bevæger hovedet. Disse signaler sendes videre op til hjernen, som analyserer sanseindtrykkene, og her opfattes det så, om vi bliver svimle, er ved at miste balancen eller om alt er ok. Der sidder også nogle små sække under labyrintorganet, som bl.a. er med til at registrere de lineære bevægelser.
Den proprioceptive sans har modtagere/receptorer i muskler, sener og ledkapsler. Her registreres musklers spænding og lemmeres stilling i forhold til hinanden og tyngdekraften. Denne sans bruges f.eks. til at bedømme, hvor meget muskelstyrke vi skal bruge i en aktivitet. Vi kender nok alle fornemmelsen af at løfte en mælkekarton, som vi tror er fyldt. Så er den næsten tom, og vi er ved at kaste den over skulderen i løftet, fordi vores muskelstyrke til bevægelsen ikke er afstemt med kartonens indhold.
Når vi bevæger os i et rum, måske med mange mennesker omkring os, så er sansen med til at hjælpe os udenom møbler og andre. Den er altså også vigtig i forhold til at kunne bedømme afstand, dybde og plads omkring os.
Motorisk udvikling hos børn:
Den motoriske udvikling omhandler nogle basale grundbevægelser, som barnet vil komme til at mestre, når det gives mulighed for at øve sig i inspirerende rammer og med inspirerende omsorgspersoner, som barnet kan spejle sig i. Det kan være vanskeligt at opleve sit barn være frustreret, men det er vigtigt for barnets motoriske udvikling og oplevelsen af succes, at barnet selv får lov til at øve sig og gøre så meget som muligt selv!
Frustration er et livsvilkår for os alle og en stor drivkraft til at stræbe efter mål og lykkes, så det bør betragtes som positivt og skal kunne rummes af barnets omsorgspersoner, for at barnet selv lærer at rumme frustration og opleve succes, når bevægelser endelig mestres.
Da vi ikke kan bevæge os, korrigere og finjustere vores bevægelser uden hjælp fra sanserne, hænger sansernes funktion uløseligt sammen med barnets bevægelser (motorik).
Hvis et barn har udfordringer med at udvikle og mestre de 18 grundbevægelser, kan årsagen skyldes udfordringer på de primære sanser. Derfor giver det god mening at få undersøgt sansernes funktion, når man oplever, at ens barn er forsinket i udviklingen af grundbevægelser eller er usikker i bevægelserne.
Sanseintegration omhandler sammenhængen mellem hjernens bearbejdning af information fra sanserne og adfærd. Mange børns sanseforstyrrelser kommer til udtryk i en uhensigtsmæssig adfærd eller at adfærden er anderledes end det, man må forvente i den pågældende situation. En undersøgelse af sansernes funktion og hjernens evne til at sortere, tolke og handle på relevante sanseinput, efterfulgt af målrettet træning, udgør sanseintegration.
Motoriske nervebaner sender besked op til hjernen, hvor sanseinput enten fremmes eller hæmmes, alt efter hvor vigtige de er at reagere på (det kaldes modulation). I hjernen sammensættes sanseindtrykkene til en meningsfuldhed; de tolkes, og ud fra tolkningen planlægges næste handling (det kaldes diskrimination). Så sendes der besked ud til kroppen og kroppens dele, gennem de motoriske nervebaner om, hvad kroppen konkret skal gøre lige nu.
Det er en sindrig og lynhurtig proces, som blandt andet skal gøre os i stand til at handle hurtigt, hvis vi f.eks. ikke skal falde. Hos nogle børn kan sanseintegrationen skabe knuder i sorteringen af sanseindtrykkene (modulation), og hos andre børn drejer det sig om behandlingen af sanseindtryk (diskrimination). Hvor forstyrrelsen ligger, udredes ved en sansemotorisk undersøgelse, og herefter planlægges træningsforløbet.
Har du spørgsmål til ovenstående, eller kan du nikke genkendelse til nogle af ovenstående punkter i dit barns adfærd, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Enten direkte på (+45) 20 63 06 28, min e-mailadresse mail@signemiranda.dk eller ved at benytte kontaktformularen på min kontaktside.
Hos en ekspert i leg er sanserne, motorikken og kroppen i fokus. Jeg tilbyder sansemotoriske undersøgelser af børn og rådgivning til fagpersonale.
© Signe Miranda | Alle rettigheder forbeholdes 2024
Hjemmeside udviklet af webbureau onemedia