Tågang hos børn

Er dit barn tågænger? Gode råd til børn

De fleste børn leger med at udforske kroppens muligheder. Dette gælder også for tå-gang. Balancen forskydes og understøttelsespunkterne under foden bliver mindre, så barnet arbejder med at indsætte den rette muskelstyrke for at kunne holde balancen. For børn i alderen 1-2 år, giver tå-gang mulighed for at strække hofte-, knæ- og ankelled, som i fostertilværelsen og gennem spædbarnsalderen har været bøjede. Det er godt at udforske og udfordre sig selv.

Det kan dog blive et problem, hvis barnet går på tæer det meste af tiden. Muskler og ledbånd omkring fodleddet kan blive forkortet og akillessenen samt lægmusklerne bliver stramme. Med tiden bliver det sværere at få den udspændt og forlænget igen.

Det er derfor vigtigt at få undersøgt hvad tå-gangen skyldes, så den rette træning kan sættes igang. Det kan bl.a. handle om:

• Medfødt stram akillessene

• Taktil skyhed under fødderne. Dette er en ekstra følsom berøringssans

• Griberefleksrest. Nogle spædbarnsreflekser forsvinder ikke som de skal og kan dermed forstyrre barnets motorik senere

• Udfordringer med balancen

Tågænger - født for tidligt

Fødes et barn inden de 37 fulde uger af graviditeten er gået, kalder man det født for tidligt.

Når et barn fødes for tidligt, er nervesystemet ikke færdigt udviklet. Nervesystemet er delt op i to samarbejdende systemer:

1. Det centrale nervesystem: Består af hjernen og rygmarven. Hjerne er igen opdelt i forskellige centre, som har forskellige opgaver. Det er bl.a. At styre og justere bevægelser, opfange og reagere på føleimpulser og skabe balance i hormoner.
   
   
2. Det perifere nervesystem: Består af nerver, som går fra det centrale nervesystem og ud i kroppen 

Disse to systemer arbejder altså sammen om at opfange sanseimpulser, sende dem til hjernen. Her bearbejdes sanseindtrykkene, så der kan sendes besked ud til kroppen om hvordan kroppen skal reagere på sanseindtrykkene: Er det ild, så hånden skal trækkes væk? Er det en hundepels, som er rar at røre ved og derfor skal fortsættes? Er jeg ved at snuble over et trin, så balancen skal genfindes? osv.

Når nervesystemet ikke er modnet, så vil systemet ikke kunne finjustere hele tiden og derfor kan sanseindtrykkene være voldsomme for et for tidligt født barn.

Det betyder ikke at barnet skal afskærmes fra sanseindtryk, men at man som forældre skal arbejde i afmålte tidsperioder med at træne barnets nervesystem i at modtage sanseindtryk. På den måde trænes og modnes nervesystemet. 

Her er det vigtigt at man som forældre er opmærksomme på, at det er alle tre primære sanser, der skal stimuleres og trænes.

Sansemotoriske symptomer

Der kan være mange forskellige symptomer på at et barn har sansemotoriske udfordringer. En af de mere oversete er adfærd. Når et barn ikke har sproget til at forklare de udfordringer, frustrationer og behov for hjælp som det oplever, så kan det kun bruge adfærden til at ”råbe om hjælp”.

Det kan af de omkringværende voksne komme til at blive opfattet som uopdragenhed, provokation eller umodenhed. Hvis et barn har en anden adfærd, end den vi burde kunne forvente af det, så skal man som voksen være nysgerrig på at undersøge, hvorfor denne adfærd opstår. Adfærd er barnets eneste vej til at gøre opmærksom på problemet.

Derudover er der flere forskellige symptomer på sansemotoriske udfordringer, alt efter hvilken sans barnet er udfordret på. Nedenfor ses nogle eksempler på symptomer på sansemotoriske forstyrrelser:

Følesansen kan være udfordret, hvis dit barn:

• Kan kun lide berøring, når barnet kan sige fra

• Kan kun lide en bestemt form for berøring

• Kan ikke lide når nogen fysisk går for tæt på

• Forsøger at undgå fysisk kontakt med selv meget gode venner/familie

• Har usædvanligt stort behov for fysisk kontakt

• Afviser berøring af ansigt/hoved (vask/klipning)

• Foretrækker ofte langærmede bluser og lange bukser, selvom det er meget varmt

• Kan ikke lide at blive klædt på, ikke engang af forældrene

• Undgår berøring af visse genstande med en bestemt overflade

• Kan ikke lide at gå med tøj lavet af bestemte stoffer

• Går aldrig i bare tæer, selvom det er meget varmt

• Sidder ofte uroligt på stolen

• Har svært ved at koncentrere sig

• Tågænger

Labyrintsansen (en del af den samlede balance) kan være udfordret, hvis dit barn:

• Er bange for at gå på trapper

• Er bange for højder og for at falde

• Kan ikke lide at have hovedet nedad

• Kan ikke lide at trille og slå kolbøtter

• Kan hjemme eller på legepladsen ikke lide legetøj, der er bevægeligt

• Er bange for at balancere på redskaber, som er hævet bare en lille smule over gulvet

• Når fødderne slipper jorden, bliver barnet ængsteligt eller kæmper for at holde fødderne nede

• Falder ofte over ting på gulvet og små ujævnheder

• Har svært ved at sidde stille på stolen

• Barnets aktiviteter foregår i et relativt højt tempo

• Tågænger

Den proprioceptive sans (muskel-/led sans/Stillingssansen) kan være udfordret, hvis dit barn:

• Har svært ved at beherske kroppen

• Virker kluntede og klodsede

• Har dårlig kropsopfattelse og kropsbevidsthed

• Har ringe selvopfattelse

• Har svært ved at hoppe i sjippetov, spille bold, tage tøj af og på, binde snørebånd, bevidste balanceøvelser

• Bruger for mange kræfter (kender ikke egne kræfter) døre, slåskampe, svært ved finmotoriske aktiviteter

• Har svært ved at placere sig ift. andre (i række eller i regelleg)