Man - fre 8:00 - 16:00 (+45) 20 63 06 28 mail@signemiranda.dk Vestergade 59, st., DK-8900 Randes C
Sofus’ forældre henvender sig, da de oplever at han reagerer med gråd og raseri efter en dag i dagplejen. Han er 2 år gammel. De har haft svært ved at få dagplejen i tale omkring dette, og hun mener, at de skal være strengere over for ham og kræve mere af ham. Men det går imod forældrenes overbevisning om, hvad den rette hjælp til Sofus er.
De kommer i min klinik for at få lavet en sansemotorisk undersøgelse. Screeningen viser, at han er meget udfordret på balancen, og han bliver meget svimmel, da jeg udfører undersøgelsen af labyrintsansen. Derudover viser det sig, at han har lav muskeltonus. Det betyder, at han skal bruge ekstra energi på at spænde tilstrækkeligt op i sin muskulatur for at kunne udføre dagligdagsaktiviteter.
Alder: 2 år
Adfærdsmønster: Gråd og raseri
Udfordring: Lav muskeltonus (bruger ekstra muskelenergi)
Min løsning: Træning af labyrintsansen og muskeltonus
Sofus skal faktisk pga. lav tonus bruge dobbelt så meget energi/muskelstyrke på at udføre aktiviteter. Man skal derfor som omsorgsperson for Sofus have øje for, at han hurtigere udmattes, og der kan ikke stilles alderssvarende krav til ham. Der skal stilles passende krav med udgangspunkt i de sansemotoriske udfordringer, han kæmper med hver dag.
Træningen for Sofus kommer altså til at handle om at træne labyrintsansen/balancen og også at træne muskeltonus. For denne aldersgruppe indebærer det ledkompression; at led-ender skubbes mod hinanden, da dette ”vækker” muskel- og ledsansen. Min screeningsrapport og træningsforslag udløste en ekstra voksen i dagplejen, som kunne assistere med træning og støtte for Sofus i hverdagen.
Hos en ekspert i leg er sanserne, motorikken og kroppen i fokus. Jeg tilbyder sansemotoriske undersøgelser af børn og rådgivning til fagpersonale.
© Signe Miranda | Alle rettigheder forbeholdes 2024
Hjemmeside udviklet af webbureau onemedia